Det stille, det vilde og det, der vågner
En stemme fra Sacred Sexuality Institute: Stig
Nogle mennesker taler om seksualitet, som om den skal gøres mindre, før vi kan holde ud at se på den. Mere overskuelig. Mere korrekt. Mere pæn.
Stig gør det modsatte.
Han åbner ikke samtalen med en færdig definition. Han åbner den med liv. Med en blanding af eftertænksomhed, grovkornet humor, sanselighed og en intellektuel nysgerrighed, som ikke helt vil lade sig tæmme. Hos ham kan en refleksion om stilhed pludselig føre til Kierkegaard, Freud eller Luther. Aldrig som et pensum, der skal mestres, men som levende skikkelser, man kan lade sig provokere af, skændes med og lære noget af.
Og måske er det netop derfor, hans blik på tantra og seksualitet bliver så særligt. Derfor vores samtale bliver noget særligt.
For Stig er tantra ikke en teknik. Det er heller ikke bare en anden måde at have sex på. Det er en måde at leve på. En praksis, der rækker ud over det seksuelle og spørger, hvordan vi er til stede i hele vores liv.
“Man kan tro det eller ej, men sexlivet er faktisk ikke det eneste i livet.”
Sætningen kommer med et glimt i øjet. Men den rummer også en alvor. For Stig længes efter, at tantra ikke bliver reduceret til endnu et sted, hvor vi skal præstere, forbruge eller lære en ny metode. Han har set, hvordan noget, der kunne åbne et større rum, kan blive gjort fladt og pornoficeret. Og han spørger derfor igen og igen: Hvad vil vi egentlig med det seksuelle?
Det er ikke et spørgsmål, han stiller for at moralisere. Måske snarere for at skubbe lidt til os.
For hvad sker der, hvis seksualiteten ikke kun bliver noget, vi gør for at opnå et resultat, men også et sted, hvor vi bliver mere vågne? Mere levende? Mere til stede i os selv og i et andet menneske?
Her er Stig både mild og vild.
Han taler om sansninger som små tilbud. Ikke kommandoer. Ikke regler. Bare en invitation, der kan vise sig i kroppen, i naturen, i stilheden eller i et møde. Hvis vi ser den. Hvis vi ikke er for optagede af støjen.
“De her ting kommer ikke højt og larmende i min verden. De kommer tyst og stille.”
Men stilheden hos Stig er ikke det samme som det polerede. Den er ikke en åndelig version af at være artig. Den er fuld af liv. Han kan tale om bevidsthed og samtidig gøre grin med vores trang til at “stramme op”. Han kan lade det hellige og det menneskelige stå side om side. Han kan tage det alvorlige helt alvorligt uden at blive højtidelig.
Måske er det hans særlige form for vildskab: at han ikke vil nøjes med de pæne skel. Ikke skellet mellem krop og ånd. Ikke mellem seksualitet og spiritualitet. Ikke mellem kristendom, buddhisme, meditation, energi eller det, vi endnu ikke kan forklare. I stedet lader han spørgsmålene gå på tværs.
Når han taler om Kierkegaard, bliver filosofien en påmindelse om, at ingen autoritet kan gå den indre vej for os. Når han lader Luther træde ind i samtalen, bliver det ikke en historietime, men en forstyrrelse af de moralske forestillinger, mange af os bærer med os.
Og når han taler om Kristusbevidsthed, er det ikke som en trosbekendelse, man skal underskrive, men som et sprog for en erfaring af, at livet måske er større end de rammer, vi plejer at holde det indenfor.
Det er ikke sikkert, at man deler Stigs billeder eller hans sprog. Det behøver man heller ikke.
Men hans spørgsmål kan alligevel blive stående:
Hvad hvis det guddommelige ikke kun er noget, vi leder efter langt væk fra kroppen?
Hvad hvis stilhed ikke er fraværet af vildskab, men stedet hvor vi kan høre dens dybere retning?
Og hvad hvis seksualiteten med alt det smukke, besværlige, rå, morsomme og gådefulde ikke først og fremmest er et problem, der skal løses, men en del af det liv, der forsøger at vågne i os?
Stig giver ikke et svar, der lukker samtalen. Han tilbyder noget bedre: en modig og uforudsigelig invitation til at lade verden blive større.
___
Kære Stig, tak for at være vis og vild og alt det midt imellem og meget meget mere. Tak for at dele dig og dine refleksioner i Sacred Sexuality Institute.
Klik her og find artikler med Stig
I Samtalens efterklang vender jeg tilbage til møder, der har været med til at åbne min undersøgelse af seksualitetens væsen. Hver tekst er mit personlige blik på et menneskes særlige stemme og bidrag.
Jeg deler glimt af det særlige og til tider sårbare rum, vi skabte sammen med samtidig respekt for det, der skal blive mellem os. Ingen skal føle sig udnyttet, misforstået eller brugt.
Hver tekst deles først, når den, mødet handler om, har kunnet genkende sig selv i den.
