Sacred Sexuality Institute

Sacred Sexuality Institute

– stiftet fordi jeg er optaget af seksualitetens væsen særligt som indgang til personlig og spirituel healing.

Inger Hjort

Jeg søger ikke at overbevise. Jeg søger at forstå.

Sacred Sexuality Institute er ikke opstået, fordi jeg mente, at verden manglede endnu en metode eller endnu et kursus. Det opstod af en vedvarende undren. Et ønske om at forstå et af de mest grundlæggende og samtidig mest misforståede områder af det at være menneske.

Hvorfor fylder seksualitet så meget i vores liv og alligevel så lidt i de samtaler, hvor vi forsøger at forstå os selv?

Hvorfor er seksualitet for mange forbundet med skam, præstation eller tavshed?

Og hvad bliver muligt, hvis vi begynder at undersøge seksualitet som noget langt mere end sex?

Det er spørgsmål, jeg ikke oplever kan besvares én gang for alle. De kan undersøges. Foldes ud. Leves. Min nysgerrighed og lyst til at forstå har været en gennemgående drivkraft i mit liv. Den har formet de uddannelser, jeg har valgt, de mennesker, jeg har opsøgt, og de praksisser, jeg har fordybet mig i. For mig har forståelse aldrig kun været noget kognitivt. Den må også undersøges gennem kroppen.

Derfor har min undersøgelse ikke kun fundet sted gennem bøger og teori, men også gennem kroppen. Gennem flere års praksis med tantramassage har jeg undersøgt egne narrativer, skam, sanselighed, lystens natur og det at være et seksuelt menneske. Ikke for at finde endelige svar. Men for at forstå dybere.

Sacred Sexuality Institute er mit forsøg på at gøre denne undersøgelse større end mig selv. Ikke som et sted med færdige svar. Men som et sted, hvor vi sammen kan undersøge, folde ud og blive klogere på et af de mest grundlæggende aspekter af det at være menneske.

Uddannelse & Kurser

  • 2026 Female Sexuality & Deamouring | Susanne Rousgaard, The Gaia Method
  • 2026 Dynamisk Terapeut | Human Education Group
  • 2025 Certificeret Protreptiker | ZTRONG
  • 2024 Teologi | Diakonhøjskolen Aarhus (Orlov 2025 – 2027)
  • 2024 MasterCoach | Nordlys
  • 2022 Samtalesalon, det gode værtsskab | Center for Frivilligt Socialt Arbejde
  • 2022 BasicCoach | Nordlys
  • 2022 LederPuls – Enneagram & bevidsthedstræning | Borgen&Bloch
  • 2022 Enneagram Coaching | Nordlys
  • 2019 Integral Sexolog | Human Education Group
  • 2018 Spirituel Trainer | Human Education Group
  • 2018 Beyond Coaching, Spirituel Fordybelsesgruppe m. 2 x 4 dage årlig, hvor jeg fortsat deltager | Nordlys

  • 2014 Tantrisk Elskovskunst | Mahamudra Institut
  • 2012 Grundforløb Gestaltterapi | Institut for Gestaltanalyse Bjødstrup

Frivilligt arbejde

  • 2020-2026 Brevkasseredaktør samt chat- og sms-rådgiver |TUBA

  • 2026-…. Co-terapeut på skriveværksted | CSM (opstart efteråret 2026)