At gå den vej, som er forudbestemt et andet sted

I marts 2026 blev jeg certificeret som Dynamisk Terapeut ved efter to års fordybelse i blandt andet adfærdsterapi samt systemisk, eksistentialistisk og dynamisk psykoterapi.

Samme dag skrev jeg på LinkedIn, at en ny undersøgelse var begyndt i mig.

Jeg vidste endnu ikke helt, hvilken form den ville få. Men jeg vidste, at jeg ville undersøge, hvordan kvinder kan støttes i at finde hjem i sig selv og tage et mere bevidst lederskab over deres egen seksualitet.

Et par måneder senere, før alle gik på sommerferie, afleverede jeg problemformuleringen til min kommende eksamen som Spirituel Psykoterapeut i foråret 2028. En aflevering næsten et år før tid, hvilket jeg aldrig har gjort før. Det fortæller mig, at ilden i mig er tændt. Måske den altid har været det. Jeg har blot ikke set det.

Spørgsmålet, jeg ønsker at undersøge som led i min eksamensopgave, er:

Hvordan kan kognitiv terapi støtte kvinder i deres arbejde med at tage lederskab over egen seksualitet?

Et spørgsmål og en undersøgelse, der udspringer af både faglighed og levet liv.

Fra mit eget liv ved jeg, hvordan et seksuelt overgreb kan sætte dybe spor og forskubbe ens indre rammer. Det har været en væsentlig del af min egen vej.

Men det er ikke hele fortællingen. Og det er heller ikke det eneste, der kan stå i vejen for oplevelsen af frihed i egen seksualitet. Jeg tror flere faktorer spiller ind.

Kultur. Opvækst. Religion. Porno. Erotiske og relationelle erfaringer. Skam. Kroppens erindringer. Nedarvede mønstre og transgenerationelle traumer. Alt dette kan være med til at forme vores forhold til kroppen, til nærhed, til lyst, til grænser og til det, vi overhovedet tror, at vi må ønske os.

Det er noget af det, jeg vil dykke ned i i undersøgelsen:

Hvad står i vejen for oplevelsen af frihed i egen seksualitet?

Jeg ønsker ikke at reducere kvinder til det, de har oplevet. Og jeg ønsker heller ikke at gøre seksualiteten til endnu et område, der skal optimeres eller præsteres i.

For mig handler lederskab over egen seksualitet ikke om kontrol. Det handler om ejerskab.

Om at kende sin krop.

Om at kunne mærke sine grænser.

Om at lytte til sin længsel.

Om at forstå de historier, man bærer.

Og om gradvist at kunne vælge fra et sted, der er mere frit, mere bevidst og mere ens eget.

Om at turde være den kvinde, man er født til at være.

Jeg har meget stor respekt for de traumer, et overgreb kan efterlade, og for det lange og ofte komplekse healingsarbejde, nogle kvinder står i. Sacred Sexuality Institute er ikke skabt som et behandlingstilbud eller som en erstatning for traumeterapeutisk støtte. Har man brug for traumeterapeutisk støtte, kender jeg mange dygtige fagpersoner, som jeg gerne henviser til.

Sacred Sexuality Institute er et undersøgende og inspirerende univers for kvinder og for alle med interesse i seksualitetens væsen, der ønsker at møde deres seksualitet med større bevidsthed, ansvar og omsorg.

Et vendepunkt

Problemformuleringen blev også et vendepunkt. Den gav mig modet til for alvor at åbne samtalen om seksualitet, livskraft og personligt lederskab. En samtale som rækker længere end min kommende eksamensopgave og nu ind i et større undersøgende univers.

Det univers hedder Sacred Sexuality Institute. Stedet som du lige nu besøger. Vid, at jeg er dybt taknemmelig for, at du er her lige nu.

Her mødes interviews, litteratur, filosofi, kropslig erfaring og refleksion. Ikke for at levere ét svar på, hvad seksualitet er. Men for at undersøge, hvad der kan åbne sig, når vi tør tale om den med alvor, nysgerrighed og respekt.

Det er nu august 2026 og jeg det er kun begyndelsen. Jeg har seks undersøgelser planlagt for resten af året, og min erfaring er, at samtalerne åbner for nye spørgsmål og dermed også nye undersøgelser. Måske for resten af mit liv.

I hvert fald er min oplevelse, at jeg lige nu går den vej, som er forudbestemt et helt andet sted. 

Kærligst Inger

Foto: Alexey Demidov (Pexel)