Når det fremmede bliver genkendeligt
En stemme fra Sacred Sexuality Institute: Line
Nogle samtaler gør et felt større. De udvider både viden og horisont. Sådan oplevede jeg min samtale med Line Emilie Fyhn Staal.
Da jeg begyndte at forme min undersøgelse af seksualitetens væsen, havde jeg på forhånd besluttet, at faktorer som krop, fysik og alder skulle have lov at ligge uden for den første undersøgelse, på samme måde som eksempelvis overgreb.
Felterne kaldte på en viden og en erfaring, som jeg vidste havde indflydelse på seksualiteten, men som jeg valgte at holde ude i et forsøg på at gøre et i forvejen flerlaget felt mere overskueligt og lettere at nærme sig.
Så dukkede Lines opslag på LinkedIn op, og de gjorde mig nysgerrig. Her var et menneske, som insisterede på samtalen om seksualitet. Hun arbejder i et område, jeg kendte meget lidt til: voksne mennesker med udviklingshandicap.
Men fælles er ønsket om at tale om seksualitet.
Jeg gik ind i mødet med bevidstheden om, at jeg bevægede mig på ukendt grund. Det blev en samtale, hvor jeg både lærte om livsvilkår, jeg ikke selv kender, og begyndte at se nogle af mine egne spørgsmål i et nyt lys.
Line møder mennesker med meget forskellige forudsætninger, ønsker og måder at forstå deres krop, relationer og seksualitet på. Hun forsøger ikke at presse dem ind i én fortælling om, hvad lyst, intimitet eller et parforhold skal være. Hendes opmærksomhed retter sig mod retten til at få et sprog for det, man mærker, og til at blive mødt som et voksent menneske med egen værdighed, egne grænser og egne valg.
Netop sproget er vigtigt for mig. Det giver os mulighed for at udtrykke det, vi mærker, og samtalen kan åbne for et mere nuanceret sprog.
I vores møde blev jeg særligt berørt af Lines nysgerrighed. Den er enkel i sin formulering og stor i sin betydning:
“Jeg var og er bare nysgerrig.”
Det er en nysgerrighed, som jeg genkender. Den gør ikke den anden til et problem, et projekt eller en repræsentant for en hel gruppe. Den åbner i stedet for et møde: Hvad mærker du? Hvad betyder det for dig? Hvilke ord har du selv for det? Hvad har du brug for at forstå, for at kunne vælge?
Jeg oplever, at Line har en særlig evne til at tale konkret om det, som mange af os hurtigt kan gøre abstrakt. Seksualitet kan let blive et emne, vi taler om på afstand: som identitet, livskraft, kultur eller relation. Samtalen med Line mindede mig om, at den også kan handle om helt grundlæggende adgang til viden, privatliv, sprog og muligheden for at blive taget alvorligt, når man har spørgsmål til sin egen krop og sine egne grænser.
Det kalder på faglighed. Det kalder på omsorg. Og det kalder på en vedvarende opmærksomhed på, at støtte aldrig må komme til at overtage et andet menneskes stemme.
Line bærer selv den opmærksomhed med sig. Hun taler åbent om, at hendes arbejde hele tiden lærer hende noget nyt, og at hendes eget syn på seksualitet også bliver udfordret af møderne. Den ydmyghed holder jeg meget af. Selv en stor åbenhed kan have sine blinde vinkler, og Line virker villig til at lade sig bevæge af det, hun endnu ikke forstår.
Noget af det mest betydningsfulde i vores samtale opstod, da forskel og genkendelse begyndte at stå side om side.
Der var meget, jeg ikke kendte. Mennesker med udviklingshandicap kan møde særlige barrierer i form af utilgængeligt sprog, afhængighed af andres rammer, social isolation og omgivelsernes berøringsangst. Det er vilkår, som fortjener at blive set i deres egen ret.
Samtidig begyndte jeg at tænke over, om nogle af de følelser, der kan opstå omkring seksualiteten, også har beslægtede rødder på tværs af meget forskellige liv. Skam, tavshed, afvisning, uvished og manglen på et trygt sprog for det, der mærkes, kan være fælles i forskelligheden.
Denne genkendelse gør ingen erfaringer ens. Den gør heller ikke forskellene mindre. Men den kan minde os om, at vores første blik på et andet menneske ikke behøver at standse ved det, der adskiller os.
Line formulerede det sådan:
“Ud fra det de beskriver, så er der alligevel noget genkendeligt i det, som de fortæller mig.”
De ord ræsonnerede i mig. For måske begynder et mere værdigt møde netop der. Når vi kan holde fast i, at et menneskes erfaringer er deres egne, samtidig med at vi lytter efter det menneskelige, vi kan genkende. Længslen efter kontakt. Behovet for at blive mødt med respekt. Ønsket om at forstå sig selv og blive taget alvorligt i det, man mærker.
Jeg gik fra vores samtale med større ydmyghed over for et felt, jeg først lige er begyndt at ane konturerne af. Og med en fornyet oplevelse af, at seksualiteten hverken kan rummes af én definition eller én bestemt måde at leve på.
___
Tak, kære Line, for din åbenhed, din faglige nysgerrighed og dit mod til at tale om det, som så ofte bliver gjort til tavshed. Tak for at tage imod min invitation. Du mindede mig om, at samtalen er væsentlig og kan åbne og berige, for den som lytter med et åbent sind og hjerte.
Link til de artikler Line optræder i: sacredsexuality.institute/tag/line/
Besøg Line på LinkedIn: linkedin.com/in/line-emilie-fyhn-staal
I Samtalens efterklang vender jeg tilbage til møder, der har været med til at åbne min undersøgelse af seksualitetens væsen. Hver tekst er mit personlige blik på et menneskes særlige stemme og bidrag.
Jeg deler glimt af det særlige og til tider sårbare rum, vi skabte sammen med samtidig respekt for det, der skal blive mellem os. Ingen skal føle sig udnyttet, misforstået eller brugt.
Hver tekst deles først, når den, mødet handler om, har kunnet genkende sig selv i den.
