Hvad kan vi med seksualiteten?

Bidragsydere til denne undersøgelse inkluderer: Robert Lubarski, Stig Wøldike Sletved, Bjarne Andresen, David BR Camacho, Camille Rishøj Nielsen og Achim Steinhäuser.

Denne tekst er en del af en løbende undersøgelse af seksualitet som fænomen, erfaring og kraft. Den bygger på samtaler med mennesker, der arbejder med seksualitet fra vidt forskellige vinkler. Som terapeuter, teologer, tantraunderviser, healere og nysgerrige mennesker. Ikke som autoriteter. Men som stemmer i undersøgelsen sammen med min.

Hvad kan vi med seksualiteten?

Det er et spørgsmål, der lyder enkelt. Men jo længere jeg holder det, jo mere åbner det sig.

Hvad kan vi med seksualiteten?

Ikke hvad vi bør gøre med den. Ikke hvad vi plejer at gøre med den. Men hvad der faktisk er muligt. Hvad seksualiteten rummer, når vi nærmer os den med nysgerrighed frem for vane.

Det fulde spektrum

En af de ting, der slår mig i samtalerne, er, hvor mange mennesker bærer på en tavs dom over seksualiteten. Enten deres egen eller andres. En dom, der siger, at seksualitet enten skal være spirituel og ophøjet, eller at den er primitiv og overfladisk. At den enten er hellig eller beskidt. At den enten handler om kærlighed eller om lyst.

Men hvad nu, hvis seksualiteten er alt det på én gang?

En af stemmerne i min undersøgelse sætter det med en klarhed, jeg holder fast i: Seksualiteten skal rumme hele spektret. Fra det legende og frække til det dybe og energetiske. Fra et glimt i øjet til en fuldstændig overgiven. Fra det fysiske møde til den energetiske udveksling. Ingen af disse udtryk er mere seksualitet end de andre. De er alle seksualitet.

Det er en befriende tanke. Og en udfordrende en. For den kræver, at vi slipper behovet for at rangordne vores eget begær og andres.

Det som er så interessant ved seksualitet, er, at det ligger i et krydsfeltet krop og psyke. Krydsfeltet mellem det som er og lever i kroppen og det vi kan gøre med hinanden, som nogle gange slet ikke har ord, men som har stor psykologisk effekt på os. I det sted oplever jeg – både i det terapeutiske og det menneskelige rum –  kan vi virkelig lave noget vildt arbejde med os selv. Hvis vi tør og vil.

– Camille Rishøj Nielsen

Seksualitet som bevidsthed

Men hvad kan vi så med den?

Flere af dem, jeg har talt med, peger på det samme: Seksualitet uden bevidsthed er begrænset. Ikke fordi bevidsthed gør seksualiteten bedre eller mere spirituel, men fordi bevidsthed åbner for noget, der ellers forbliver lukket.

Bevidsthed om, hvad der sker i kroppen. Bevidsthed om, hvad vi bringer med os ind i det seksuelle møde. Bevidsthed om, hvad vi søger. Og om det er det, vi tror, vi søger.

En af stemmerne beskriver tantrisk seksualitet som en vej ind i netop dette: En praksis, der ikke handler om teknik, men om at blive bevidst om den energi, der bevæger sig igennem os. Og om at lade den bevæge sig frit. Ikke tvinge den, ikke styre den, men skabe de betingelser, hvor den kan flyde.

Det er ikke en esoterisk idé. Det er en meget konkret erfaring, som mange kender: At der er forskel på sex, der foregår mekanisk, og sex, der foregår i fuld tilstedeværelse. Og at den tilstedeværelse kræver noget af os.

Jeg synes jo legen – også i seksualiteten – er nysgerrighed. En undersøgelse af ‘gad vide’, hvad det her gør ved mig? Gad vide hvad det gør ved dig, hvis jeg gør sådan her? Det er en mulighed for at lege og prøve noget af. Måske vil jeg erfare, at det er dejligt. Måske at det ikke rigtig sagde mig noget.

– Bjarne Andresen

Nysgerrighed som adgang

Hvad kræver det så? Hvad er vejen ind?

Jeg hører igen og igen det samme ord: Nysgerrighed.

Ikke nysgerrighed som en teknik. Men nysgerrighed som en grundholdning. En villighed til at spørge: Hvad er min seksualitet egentlig for noget? Hvornår mærker jeg den? Hvad tænder den? Hvad slukker den? Hvad er det, jeg egentlig længes efter, når jeg søger mod det seksuelle?

En af samtalerne handler om netop dette. Om at begynde at undersøge sin egen seksualitet som man ville undersøge et ukendt landskab. Ikke med en plan om, hvad man skal finde. Men med en åbenhed over for, hvad der er der. Hvad er det for lyde, der er erotiske? Hvad sker der i kroppen, når man tager tøjet på? Hvornår er der flow? Og hvornår er der ikke?

Det er en undersøgelse, der kan vare et helt liv. Og det er måske pointen.

For eksempel kan jeg søge ind i det seksuelle for at få  lov til at udfolde mig selv og være i kontakt med den sjæl jeg er.

– Robert Lubarski

Sanserne som vej

Der er noget, der går igen i samtalerne, som jeg finder dybt vigtigt: Sanserne.

Seksualitet lever i kroppen. Ikke i hovedet. Og alligevel er det i høj grad i hovedet, vi befinder os, når vi nærmer os det seksuelle med forventninger, forestillinger, præstationskrav og vurderinger.

Det Gamle Testamente har en formulering, der rammer noget centralt: ‘I skal beruse jer i elskov’. Det er ikke en opfordring til at miste kontrollen. Det er en opfordring til at være fuldt til stede i sanserne. At lade kroppen mærke. At lade sig røre.

Jeg selv fik øje på, hvordan jeg har givet mig en ambition om, at seksualiteten skal være spirituel og ren. Og i den proces har jeg glemt at give mig selv lov til beruselsen. Til det instinktive. Til det, der bare er levende og liderligt og nærværende.

Måske du genkender? Mange af os har lært, at seksualitet enten skal løftes op eller holdes nede. At den er for meget, eller at den ikke er nok. At den skal kontrolleres.

Men hvad nu, hvis vi i stedet lærte at mærke den? Ikke styre den. Men følge den, med alle sanserne åbne?

Min opmærksomhed hopper let rundt, fordi den synes, at det er også er vigtigt at huske på indkøbslister ol. Der bliver nydelsen for mig den magnet, som holder min opmærksomhed i sanselighed. Og det er den store gave i denne kognitive verden. Der er noget, der holder min opmærksomhed så fanget, at jeg ikke kan tænke. Den skift gør, at jeg er til stede her og nu. Ingen andre steder. Jeg er i umiddelbar feedback med, hvad jeg sanser.

– Achim Steinhäuser

Rammen, der skaber frihed

Der er en ting, der går igen i samtalerne, som jeg ikke kan lade være med at fremhæve: Rammens betydning.

Frihed i seksualiteten opstår ikke i et vakuum. Den opstår i en ramme. En ramme af tillid, af afstemning, af bevidsthed om, hvad der er muligt i dette møde og hvad der ikke er.

En af stemmerne beskriver det med et billede, jeg finder smukt: Regnen, der falder ned og sprøjter ud til alle sider og stenen med et hulrum, der samler vandet, så et dyr kan drikke af det. Det maskuline og det feminine. Strukturen og strømmen. Rammen og friheden.

Det er ikke en begrænsning. Det er en betingelse for, at noget kan leve fuldt ud.

Og det gælder ikke kun i det seksuelle møde med en anden. Det gælder også i mødet med os selv. Hvad er rammen for min egen seksualitet? Hvad er de betingelser, under hvilke jeg kan mærke mig selv fuldt ud?

Hvad seksualiteten kan

Så hvad kan vi med seksualiteten?

Vi kan bruge den til at mærke os selv. Til at møde en anden. Til at skabe liv. Ikke kun biologisk, men kreativt, spirituelt, relationelt. Vi kan bruge den som en vej ind i kroppen, ind i nærværet, ind i det, vi er lavet af.

Vi kan lade den være et sted, hvor vi øver os i at være fuldt til stede. Hvor vi øver os i at give og modtage. Hvor vi øver os i at sige, hvad vi vil og hvad vi ikke vil.

Vi kan lade den være et sted, hvor vi møder os selv uden maske. Ikke fordi det altid er behageligt. Men fordi det er levende.

Og vi kan, hvis vi tør,  lade den være en vej til noget, der er større end os selv. Ikke som en flugt fra det menneskelige. Men som en fordybelse i det.

Det kræver bevidsthed. Det kræver nysgerrighed. Det kræver en villighed til at undersøge frem for at antage.

Men det er muligt. Det hører jeg igen og igen i samtalerne. Ikke som en teori. Men som en levende erfaring.

En invitation

Før jeg afrunder, vil jeg gerne dele et spørgsmål med dig:

Hvad er det, du endnu ikke har givet dig selv lov til at undersøge i din seksualitet?

Ikke hvad du bør undersøge. Men hvad der kalder på dig. Stille, vedholdende, som en flamme i et lukket rum.

Måske er det der, undersøgelsen begynder.

Foto: Ayşegül Aytören (Pexels)