At se fra et vågent bevidst sted
En stemme fra Sacred Sexuality Institute: Elinor
Nogle mennesker minder os om, at der altid findes et sted, hvorfra vi kan se lidt længere. Se bagved. Fra oven. Se fra et vågent bevidst sted. Med et blik uden dom, men rent. Elinor er sådan et menneske i mit liv.
Vi har kendt hinanden i mange år. Og vi har fulgtes på en række fordybelsesforløb centreret om tantrisk livsfilosofi. Vi deler en fælles interesse for bevidsthed og de spørgsmål, der åbner sig, når vi tør tale mere ærligt sammen.
Elinor er et vigtigt menneske i mit liv. Hun har en vågenhed, som stadig inspirerer mig og som udfordrer mig, når jeg får lyst til at trække offerkortet.
Hun har en særlig evne til at se livet beyond. Og hun står ved min side med en samtidig invitation til at gøre det samme. I kærlighedens tjeneste.
Når Elinor og jeg taler om at gå beyond, handler det ikke om at blive hævet over livet eller gøre det, der gør ondt, mindre. Det handler om at gå ud over det vante og allerede indlærte.
At blive nysgerrig på, om der findes andre måder at tænke, sanse og handle på. Med et vågent blik og menneskeligt nærvær.
Og når jeg er blevet ramt af et andet menneske, kan hun hjælpe mig med at standse op og spørge: Hvad sker der, hvis vi ser lidt længere end den første fortælling? Hvad bliver synligt, når vi også ser mennesket, mønstret og vores egen reaktion fra et vågent sted?
Jeg sætter stor pris på den vågenhed og den invitation.
Den kan være krævende. Den kan også være befriende. For den lader mig blive i min sandhed uden at gøre den til hele sandheden.
I vores samtale om seksualitet trådte den samme kvalitet tydeligt frem. Elinor taler ikke om seksualitet som noget, der skal erobres eller præsteres. Hun taler om en energi, der bor i kroppen, og som kan blive mere levende, når vi lærer at møde den med opmærksomhed.
“Min seksuelle energi kan jeg klart komme i bedre kontakt med via min vejrtrækning. Altså få den til at blusse op, hvis man kan sige det på den måde, som en ild, der er indeni.”
Jeg genkender billedet af den indre ild. En ild, vi kan lære at passe på og holde levende.
Elinor taler selv om, at hendes seksualitet med tiden er blevet mere kostbar. Den er noget, hun gerne vil værne om. Noget der må få lov at vokse, blive mere levende og række ud i resten af hendes liv.
“Jeg ser den som en kilde til, at jeg er mere levende i mit hverdagsliv. Ikke kun i mit seksualliv, men simpelthen i min måde at være i verden på.”
Her bliver seksualiteten større end det seksuelle. Den bliver også kreativitet, nærvær, flow og kontakt med livet selv.
Elinor er samtidig meget ærlig om forskellen mellem lyst og begær. Hun beskriver lysten som noget, der kan flyde og være levende i øjeblikket. Begæret kan derimod opleves som en kraft, der bliver mere anspændt, mere målrettet og mindre fri. Hun gør ikke den ene del forkert. Hun undersøger. Hun mærker efter. Og hun vælger at lægge sin opmærksomhed der, hvor energien kan få lov at bevæge sig.
Det er en vigtig påmindelse for mig: Frihed er ikke nødvendigvis at følge enhver impuls. Frihed kan også være at mærke den, blive nysgerrig på den og vælge, hvad man ønsker at give mere liv.
Da vi talte om døden, faldt Elinor ind i den samme rolige bevægelse. Hun ser ikke liv og død som to fjerne modsætninger, men som noget, der allerede findes i vores åndedræt, i kroppens forandringer og i de øjeblikke, hvor vi giver slip.
“Vi snakker om liv og død, som om det er en ting, der sker der i slutningen af et eller andet. Men det er noget, der foregår hele tiden.”
Måske er det netop den erfaring, hun inviterer mig ind i, når hun beder mig se beyond: At livet er større end den historie, jeg står midt i.
Et menneske er mere end sin handling. Og jeg er mere end min smerte, min vrede eller min længsel. Alligevel må jeg tage ansvar for mig selv, mærke mine grænser og vælge, hvad jeg vil være en del af.
Elinor er både veninde, sparringspartner og livsvidne. Og en dag bliver en af os vidne til den andens død. Hun minder mig om altid at holde hjertet åbent uden at miste mig selv. Hun taler lige ud, også når sandheden river. Men hendes ord kommer fra et sted, hvor jeg altid mærker kærligheden.
I sit eget arbejde guider Elinor mennesker tilbage til deres sanselige krop: kroppens vej til vågen bevidsthed. Det genkender jeg i hendes måde at være i verden på. Hun tager det spirituelle alvorligt, men altid med kroppen med sig, åndedrættet, sansningen, energien og det levede menneskeliv. Hendes klogskab er ikke en dom. Den er en invitation.
Tak, kære Elinor, for din ærlighed, din visdom og din evne til at se længere. Se beyond. Tak for at minde mig om, at vi kan være i det, der er svært, og samtidig lade blikket løfte sig mod det, der endnu ikke er synligt.
Besøg Elinor på hjemmesiden: you-be-you.dk/
Link til de artikler Elinor optræder i: sacredsexuality.institute/tag/elinor/
I Samtalens efterklang vender jeg tilbage til møder, der har været med til at åbne min undersøgelse af seksualitetens væsen. Hver tekst er mit personlige blik på et menneskes særlige stemme og bidrag.
Jeg deler glimt af det særlige og til tider sårbare rum, vi skabte sammen med samtidig respekt for det, der skal blive mellem os. Ingen skal føle sig udnyttet, misforstået eller brugt.
Hver tekst deles først, når den, mødet handler om, har kunnet genkende sig selv i den.
