Den første samtale

Bidragsydere til denne undersøgelse inkluderer: Robert Lubarski

Denne tekst er en del af min løbende undersøgelse af seksualitet som fænomen, erfaring og kraft. Den tager afsæt i den første samtale, jeg havde i dette univers. Ikke som en færdig interviewform. Ikke som et møde, der skulle levere svar. Men som en åben samtale mellem to mennesker, der begge brændte for at undersøge seksualitetens væsen.

Den spæde, forsigtige og til tider famlende start

Før der var et institut. Før der var artikler, undersøgelser og mere end tyve mennesker, der havde sagt ja til at dele deres perspektiver.

Før alt det var der en samtale.

Det var også min første samtale. Min gæst var Robert Lubarski. Jeg kalder den ofte en pilotsamtale. Men måske er det ikke helt rigtigt. En pilot forudsætter, at man allerede ved, hvad der skal prøves af. Det gjorde jeg ikke. Men jeg var oprigtig nysgerrig.

Jeg havde spørgsmål. Mange spørgsmål. Blot vidste jeg det ikke, da jeg satte mig foran min Mac for at møde Robert i et Zoom-møde.

Men snart stod spørgsmålene i kø.

Og med dem en fornemmelse af, at seksualiteten var et langt større felt, end vi almindeligvis giver den lov til at være.

Jeg vidste ikke endnu, hvilken form min undersøgelse ville få. Jeg vidste blot, at jeg ville lytte. At jeg ville blive i de spørgsmål, der måske ikke lader sig besvare én gang for alle.

Det blev et åbent, personligt og til tider ustruktureret møde. Og måske var det netop derfor, det blev betydningsfuldt.

Det sted, vi lægger vores længsel

I begyndelsen af samtalen spurgte jeg Robert, hvad han tænker på, når han hører ordet seksualitet.

“Jeg tænker på, at det er vores livskraft. […] Seksualitet er jo selve skabelsesenergien, den kreative energi.”

– Robert Lubarski

Det var ikke et svar, jeg skulle bruge til at lukke mit spørgsmål. Det blev tværtimod en åbning.

For hvis seksualiteten også kan forstås som livskraft og skaberkraft, hvad sker der så, når vi ikke giver den kraft plads i resten af vores liv? Når vi ikke tillader os selv at være kreative, sansende, tydelige eller frie i den bevægelse, der gerne vil igennem os?

Måske søger energien så det sted, hvor den tydeligst kan mærkes.

I seksualiteten.

Robert talte med stor ærlighed. Og sårbarhed. Det gjorde jeg også, mens vi langsomt åbnede feltet.

Han fortalte, at han gennem dele af sit liv havde lagt meget af sin livslykke ind i seksualiteten. Det var ikke som en kritik af lysten, men som en erkendelse af, at det seksuelle møde kan komme til at bære en længsel efter intensitet, frihed og beruselse, som måske er større end mødet alene.

Det genkendte jeg ikke nødvendigvis i samme form. Men jeg genkendte spørgsmålet bag.

Hvor lægger vi vores længsel efter at mærke os levende?

Og hvad sker der, når vi tror, at den kun kan finde ét sted at leve?

Livskraften viser forskellige veje

Vi kom til at tale om, hvordan den samme energi måske kan vise sig ad mange veje.

For Robert kunne den vækkes i mødet med naturen. I den særlige beruselse, der kan opstå, når man mærker storheden af bare at være til. Og i længslen efter at lade kreativiteten få mere plads. Uden frygt, gamle domme og de steder, hvor man har lært at holde sig selv tilbage.

For mig kom den til at vise sig i samtalerne. I litteraturen. I min egen kropslige erfaring. I det vedvarende kald til at undersøge seksualitetens væsen. Aldrig for at blive ekspert på den, men for at lære at møde den mere helt.

Vi gik ikke den samme vej. Men måske lod vi os begge guide af den samme livskraft.

“Kan du mærke, at din bevægelse er fri?”

– Robert Lubarski

Det spørgsmål blev hos mig. Uden at høre det som en opfordring til at være grænseløs.

Frihed uden ramme kan også skabe angst. Fra en tidligere protreptisk samtale om frihed husker jeg, at da jeg fik muligheden for at mærke ind i ultimativ frihed, mærkede jeg noget snøre sig om min hals. Det modsatte af frihed.

Jeg hørte Roberts spørgsmål som en invitation til at undersøge, hvor i mit liv jeg holder en bevægelse tilbage og hvor den måske længes efter at få lov til at leve på en anden måde.

En undersøgelse fødes

Robert var den første, jeg talte med i denne undersøgelse. Jeg er ophavsmand til det, der senere blev Sacred Sexuality Institute – Robert blev det menneske, der var med til at åbne det første rum.

I vores samtale var der ingen konklusion. Ingen metode, der blev erklæret den rigtige. Ingen færdig definition af, hvad seksualitet er.

Der var nysgerrighed.

Der var en fælles respekt for, at seksualiteten måske ikke kun handler om sex, men også om den måde, vi er levende på. Om det, der bevæger sig i kroppen. Om den kreativitet, der længes efter at få form. Om de længsler, vi først forstår noget af, når vi tør møde dem uden straks at gøre dem forkerte.

Måske er det sådan, en undersøgelse begynder.

Der, hvor vi ikke stopper med et enkelt svar. Men i et møde, hvor to mennesker tør blive i spørgsmålet. Tør blive hos hinanden, mens feltet åbner sig.

Hvor oplever du, at din livskraft prøver at vise dig en vej?
Og hvad sker der, hvis du lytter til den, før du ved, hvor den vil føre dig hen?

Foto:  (Pexels)