Kærlighed og beidsthed

En stemme fra Sacred Sexuality Institute: Anne Sophie

Jeg tror,at det er 10 år siden at jeg første gang læste ‘Det ny Tantra’ af Anne Sophie Jørgensen. I efteråret 2025 nævnte jeg for en veninde, at hun burde læse den – men da jeg greb den i bogreolen, vidste jeg, at det var mig som skulle genbesøge bogen. Bogen blev suppleret med andre bøger af samme forfatter. Bøger som således har fulgt mig. De bliver læst, lagt fra sig og fundet frem igen, når et spørgsmål vender tilbage i en ny form.

I hendes ord mødte jeg et sprog for en seksualitet, der kunne være større end det, jeg dengang forbandt med sex. Penetration og orgasme kan være fine og betydningsfulde dele af et seksuelt liv, men hendes bøger åbnede samtidig mod et større erfaringsrum, hvor krop, kærlighed, bevidsthed og spiritualitet kan komme i samtale.

Derfor var mødet med Anne Sophie særligt for mig. Jeg sad pludselig over for et menneske som havde haft stor indflydelse på mit syn på seksualitet. På min selvforståelse og længsler ind i dette felt.

Og jeg blev rørt flere gange og samtalen startede med en stemme, som var farvet af de tårer, der gled ned af min kind.

Jeg kom med spørgsmål. Spørgsmål som skulle åbnet feltet yderligere mere end bekræfte alt, jeg havde læst. Jeg kom med min nysgerrighed, med det jeg genkendte, og med de steder, hvor jeg fortsat leder efter mine egne svar.

I det store smukke undervisningslokale på Tigerens Rede, hvor mødet fandt sted, hang et smukt symbol. Jeg genkendte det, da jeg fik øje på hendes hals, hvor hun bar samme symbol – et kors med to vandrette streger. Hun fortalte, at den ene pegede mod hendes kristne rødder, den anden mod østlige, buddhistiske inspirationsspor.

For mig var det et smukt billede, som vakte genkendelse. Som kulturkristent menneske med mange års fordybelse i den tibetanske buddhisme kender jeg til at finde visdom i begge traditioner og mærke et fælles budskab om kærlighed og bevidsthed.

Og på en måde blev det en enkel og synlig form på den samtale, vi skulle have: en samtale, hvor kærlighed og bevidsthed, kristendom og buddhisme, jord og himmel ikke behøvede at stå som modsætninger.

Anne Sophie taler med en erfaringstyngde, der ikke bliver højtidelig. Hun kan bevæge sig fra sjæl, Gud og bevidsthed til opvask, uenighed og de samtaler, der bør tages, før noget vokser sig for stort. Den til tider vilde bevægelse kan jeg godt lide. For hos hende bliver det åndelige ikke en flugt fra det menneskelige. Det må vise sig i måden, vi møder hinanden på.

Hun fortalte om sin egen tidlige erfaring af en sammenklang mellem sex, kærlighed og noget spirituelt. I dag sætter hun disse ord på sin søgen:

“Jeg har hele tiden søgt den her samklang mellem sex, kærlighed og spiritualitet og det at kunne mødes med partneren i dybden og i højden.”

Det var netop den mulighed, jeg først mødte i hendes bøger: at seksualitet for nogle kan rumme mere end nydelse og fysisk kontakt. At et intimt møde også kan være et sted, hvor en større forbundethed anes.

Anne Sophie taler fra sit eget erfarings- og praksissprog. Jeg hører hendes blik som en invitation til at undersøge, hvad der er levende og sandt for mig, uden at det bliver et svar, der skal lægges ned over andre

Hendes direkthed trådte også tydeligt frem, da vi talte om den kraft, der kan ligge under det pæne, afmålte og kontrollerede. Hun ville ikke gøre lysten mindre, end den kan være. På et tidspunkt sagde hun med et glimt og en befriende klarhed:

“Æd ham, æd ham, æd ham.”

For mig blev ordene et billede på hendes mod til at lade det vilde og begærlige få et sprog, uden at det behøver blive skamfuldt. Kraften bliver ikke mindre virkelig, fordi vi pakker den ind. Det mod vil jeg gerne have og det er derfor inspirerende at møde det.

Anne Sophie mindede mig om, at det også kan kræve mod at tage den del af sig selv alvorligt. Og at møde den med ansvar, indføling og respekt for den anden.

Det relationelle ansvar fyldte meget i vores samtale. Anne Sophie talte om nødvendigheden af at få sagt det, der er vigtigt, mens det stadig kan få lov at være ‘en mindre opvask og ikke en total renovering’. Billedet er både enkelt og præcist. Et nært møde består ikke kun af det, der sker, mens vi er helt tæt på hinanden. Det bæres også af de ord, vi tør tage med ind i hverdagen.

Hun satte sin egen skarpe sætning på det:

“Du slipper ikke for svaret, bare fordi du ikke stiller spørgsmål.”

Mine tanker blev sendt tilbage til tidligere relationer, hvor tavsheden i perioder var larmende. Fordi jeg ikke turde kende svaret på de spørgsmål, som pressede fra mit indre.

Sætningen er direkte, og det er Anne Sophie også. At undgå en samtale får aldrig det, der er på spil, til at forsvinde. Men den kalder samtidig på finhed. Et spørgsmål skal ikke bruges som et våben. Det kan være en måde at møde hinanden med oprigtig interesse og skabe plads til, at det vanskelige kan få ord, før frygten eller kontrollen tager over.

Anne Sophie brugte ordet indføling. For hende rækker den ud over det særligt seksuelle og ind i det liv, der fortsætter, når et møde er forbi:

“Og den indføling, det er jo på en måde det, det hele handler om, at man kan føle den anden.”

Jeg kan godt lide, at det hos hende både er konkret og stort. At kunne føle den anden kræver, at vi bliver hjemme i os selv. At vi lytter, spørger og tør lade den anden være et selvstændigt menneske. I de ord ligger der for mig en fin påmindelse om, at nærhed ikke først og fremmest er en bestemt form, men en måde at være til stede på.

Mod slutningen vendte vi tilbage til korset med de to vandrette streger. Anne Sophie fortalte om et mantra, hun har båret med sig gennem mange år: kærlighed er bevidsthed, bevidsthed er kærlighed. Det er hendes ord og hendes vej. Men korset og sætningen blev også til et stille billede i mig af noget, jeg selv længes efter: at troen, kroppen, kærligheden og det seksuelle ikke behøver at være fire adskilte rum.

Jeg gik derfra berørt, inspireret og stadig spørgende. Anne Sophies klarhed gav mig ikke en færdig vej at gå. Den mindede mig i stedet om værdien af at blive ved med at undersøge. At lade det menneskelige være med. At give plads til både det høje og det jordnære, det ømme og det vilde. Og at huske, at kærlighed og bevidsthed først bliver levende, når de får lov at finde vej ind i vores konkrete møder med hinanden.

___

Tak, kære Anne Sophie, for at åbne dit rum for mig. Tak for bøgerne, som har fulgt mig og sat ord på noget, jeg selv kun anede. Og tak for din ligefremhed, din erfaring og din villighed til at tale om seksualitet som et menneskeligt, kropsligt og spirituelt felt med mange lag.

Tak for at dele dit særlige blik i Sacred Sexuality Institute.

Besøg Anne Sophie på hjemmesiden: annesophiejoergensen.dk/ og Tigerensrede.dk

Link til de artikler Anne Sophie i : sacredsexuality.institute/tag/anne-sophie/

I Samtalens efterklang vender jeg tilbage til møder, der har været med til at åbne min undersøgelse af seksualitetens væsen. Hver tekst er mit personlige blik på et menneskes særlige stemme og bidrag.

Jeg deler glimt af det særlige og til tider sårbare rum, vi skabte sammen med samtidig respekt for det, der skal blive mellem os. Ingen skal føle sig udnyttet, misforstået eller brugt.

Hver tekst deles først, når den, mødet handler om, har kunnet genkende sig selv i den.

Andre artikler