Når hjertet bliver et kompas
En stemme fra Sacred Sexuality Institute: Peter
Hver samtale i min undersøgelse åbner sit eget rum. Nogle giver mig nye ord. Nogle stiller mig over for spørgsmål, jeg ikke havde set. Andre minder mig om, at det, der kan siges enkelt, ofte rummer et helt livs erfaring. Hvert menneske, der siger ja, tilfører noget, ingen anden kan give.
Derfor er jeg oprigtigt glad og taknemmelig for, at Peter Høeg sagde ja til at være med. Peter er en betydningsfuld stemme for mange, og hans mangeårige arbejde med menneskelige, eksistentielle og spirituelle spørgsmål kunne mærkes i vores møde. Jeg sad flere gange med en oplevelse af, at Peters ord ræsonnerede dybt i mig. De var sagt med en klarhed, som jeg forbinder med dyb erfaring.
Vi havde aftalt at mødes på Vækstcenteret for at tale om forholdet mellem kærlighed og seksualitet. Jeg gik derfra med en indre fred og en stille glæde efter at siddet i et rum, hvor store emner kunne få lov at blive behandlet med en særlig ro og klarhed.
Det er en sjælden gave at få mulighed for at samtale med et menneske, der bærer en så dyb visdom. Peter ville formentlig ikke selv kalde det visdom. Han talte i stedet om erfaring, om hjertet og om, at vi mennesker grundlæggende står med de samme spørgsmål om længsel, tryghed, ensomhed og kontakt.
Det var ord, der aldrig blev til færdige svar, som skulle lægges ned over mit liv eller andres, men invitationer til at undersøge. Han talte ind i et fælles menneskeligt rum, lod spørgsmålene beholde deres tyngde og vendte dem også tilbage til mig som en ligeværdig samtalepartner.
Jeg oplevede, at Peter evnede at beskrive det komplekse med en næsten ren klarhed. Kærlighed, seksualitet, tryghed, spiritualitet og menneskets indre liv blev ikke mere enkle, end de er, men hans måde at tale på gjorde det muligt at blive i kompleksiteten uden at fare vild.
Måske kommer den klarhed af viden. Af visdom. Måske kommer den af erfaring. Jeg tror, den udspringer af den måde, viden, visdom og erfaring følges ad i hans blik og af den måde, han fulgtes med mig i samtalen.
Jeg kom til mødet med en filosofisk tanke; I Platons Symposion lader Platon Aristofanes fortælle en myte om mennesket som et væsen, der engang var helt og siden blev delt. I den fortælling bliver eros en længsel efter genforening med den anden halvdel. Det er én stærk strømning i den vestlige kærlighedstænkning, men langt fra hele dens mangfoldighed.
I buddhistiske traditioner møder man et andet fokus. Kærlighed og medfølelse gøres ikke til problemet. Lidelsen knyttes snarere til den fastholdende tilknytning: når vi kræver, at et andet menneske, en følelse eller en livsform skal blive ved med at være, som vi ønsker det, selv om alt levende er foranderligt.
Det er en forenklet skitse af en stor tradition, men den gav mig et spørgsmål med ind i samtalen: Er kærlighed en sammensmeltning? Eller kan den rumme nærhed uden at gøre den anden ansvarlig for vores helhed?
Peter begyndte med at beskrive seksualiteten som en grundkraft. Han ser, at den hos mennesket rækker længere end til forplantning eller seksuel handling. Den hænger sammen med kroppen og instinkterne, men også med følelseslivet, hjertet og muligheden for at møde et andet menneske dybt.
Han talte om kærlighed som en medfødt trang til samhørighed. En længsel efter at komme nær hinanden, samtidig med at vi aldrig helt ophører med at være de mennesker, vi er, i hver vores krop og med hver vores historie. I Peters perspektiv kan kærligheden rumme en fornemmelse af enhed, uden at den skal forveksles med symbiose eller med at gøre den anden ansvarlig for ens indre liv.
Det var her, jeg kom til at tænke på det indre bryllup. Det er mine ord, ikke Peters. Men det er den bevægelse, jeg hørte ham beskrive: at vi i den anden ofte rækker ud efter en del af os selv, som endnu ikke er blevet bevidst, kendt eller levet.
Peter talte med sine egne begreber om, at vi kan bære potentialer i os, som vi først får øje på, når de vækkes i mødet med en partner. Han nævnte den indre kvinde hos manden og mandigheden hos kvinden, og han understregede samtidig, at menneskelivet rummer langt flere kombinationer end de enkelte kategorier. I hans perspektiv kan partneren derfor komme til at bære et billede af noget, vi selv længes efter at møde i os.
“Man kan ikke få fat i sin indre kvinde uden først at projicere hende ud på en mulig kærlighedspartner og så gennem lange og komplekse processer langsomt begynde at opdage det kvindelige inde i en selv.”
– Peter Høeg
Jeg hørte ikke dette som en måde at gøre den anden til et redskab for vores udvikling, men mere som en nænsom påmindelse om, at et kærlighedsmøde kan blive et spejl. Partneren er et selvstændigt menneske, som aldrig skal bære ansvaret for at gøre os hele. Men mødet kan vise os noget om den kraft, sårbarhed, blidhed eller tydelighed, vi selv endnu er ved at lære at kende.
For mig rummer det indre bryllup netop denne dobbelthed. Vi kan længes mod den anden med hele vores krop og hjerte, samtidig med at den dybeste bevægelse også går indad.
Kærlighedspartneren kan åbne en dør, men kan ikke gå vejen for os.
Måske opstår noget af det svære, når vi håber, at en partner kan give os det, som i sidste ende kalder på, at vi også selv vender os mod det. Peter beskrev, hvordan vi kan komme til at lede efter noget hos en kærlighedspartner, som dybest set også findes som et potentiale i os selv. Set fra hans perspektiv kan et kærlighedsmøde derfor både være en vidunderlig mulighed og en anledning til at opdage, hvad vi endnu ikke har lært at rumme i os selv.
Det er ikke en invitation til at blive selvtilstrækkelig eller til at gøre kærligheden mindre betydningsfuld. Jeg hørte snarere en invitation til at møde den anden med mere ansvar og mindre krav. At kærlighed kan være et møde mellem to mennesker, som begge bærer noget sårbart, frem for et sted, hvor den anden skal redde eller fuldende én.
Da vi nærmede os seksualiteten, blev tryghed et af de ord, Peter vendte tilbage til.
“For mig er nøgleordet i seksualitet, tryghed.”
– Peter Høeg
Jeg genkendte det, og for mig er tryghed en forudsætning for at turde åbne mig. Tryghed er ikke en garanti for, at alt bliver enkelt eller uden risiko. Den kan være et rum, hvor vi tør mærke mere, udtrykke mere og blive mere ærlige om det, der er på spil i os.
Samtidig kan et intimt møde vække vores beskyttelse, gamle mønstre og frygten for ikke at blive mødt. Det er en reaktion, jeg også genkender.
Peter talte om, at seksualiteten rummer en dyb længsel efter kontakt, og at den derfor også kan gøre os meget sårbare. Når vi føler os overset, misforstået eller presset, kan hjertet lukke. Når der er mere tryghed, kan noget andet få lov at udfolde sig. Han talte ikke om tryghed som en teknik, men som en bevidsthed om, hvad vi hver især bringer med os ind i mødet: vores længsler, vores grænser, vores usikkerheder og de erfaringer, der kan gøre det vanskeligt at stole på den anden.
Det blev til en refleksion om, hvordan magt eller misbrug kan opstå, når kontakten til hjertet forsvinder. I hans blik ligger der en naturlig etik i hjertet: medfølelse, empati og en oplevelse af, at den anden også er et menneske med egne grænser og et ønske om at have det godt. Når den kontakt forsvinder, risikerer den anden at blive et middel til noget, vi selv vil opnå.
Det er en enkel og vigtig påmindelse. Et seksuelt møde får aldrig alene sin kvalitet af, hvad der sker fysisk. Kvaliteten hænger også sammen med, om der er nærvær, respekt og reel kontakt mellem de mennesker, der mødes.
Samtalen bevægede sig videre til spørgsmålet om indre tryghed. Peter beskrev med sit eget billedsprog, at vi både rummer en voksen, ansvarlig del og en mere sårbar del, som kan bære på gammel utryghed. Han understregede, at et andet menneske ikke i sidste ende kan løse denne dybeste ensomhed for os. Den kalder også på, at vi selv vender os mod det sårbare i os med omsorg.
Det betyder ikke, at vi skal klare os alene. Peter talte om værdien af at kunne dele det mest sårbare med en partner, en nær ven eller en veninde uden at gøre den anden til behandler eller redningsperson. At blive lyttet til kan være dybt betydningsfuldt, når den anden ikke skynder sig at rådgive, berolige eller forklare os væk.
“… det, der er afgørende, er, at kunne fortælle det uden anklage.”
– Peter Høeg
Det er en fin og vigtig sætning. Den peger på en form for ansvarlig sårbarhed: At jeg kan dele det, der gør ondt, uden at gøre det til den andens skyld. At jeg kan lade den anden komme tættere på min erfaring, uden at kræve, at vedkommende skal reparere den.
Måske er det også en vej ind i en mere sand kontakt. Jeg behøver ikke at være færdig med min historie for at kunne dele noget af den. Men jeg må kende forskel på at invitere et andet menneske ind og på at lægge mit liv i deres hænder.
På et tidspunkt førte samtalen os ind i spiritualiteten. Peter skelnede mellem tro som noget, vi får fortalt, og spiritualitet som noget, der kan erfares.
“Spiritualitet er jo erfaring.”
– Peter Høeg
Det er en spændende sætning og for mig en ny måde at se spiritualitet på. Den blev også en invitation til at undersøge vores egne ord. Lever de i os? Har vi erfaret noget af det, vi taler om? Eller bruger vi begreberne som en slags afstand til det, der faktisk mærkes?
Peter talte om en erfaringsbaseret vej, hvor mennesket kan lære at give lidt mere slip på beskyttelsen og opdage, at der er noget i os og omkring os, som er større end den frygt, vi kan blive fanget i. Han nævnte forskellige billeder for det: Gud, buddha-natur og højere bevidsthed. Ordene kan være forskellige. Den bevægelse, han peger på, handler om at erfare en større sammenhæng.
At erfare frem for blot at forstå kognitivt. Det gav mig også noget at tage med ind i min egen undersøgelse. Seksualiteten kan for nogle være et sted, hvor vi bliver mere levende, mere sårbare og mere åbne. Peter talte om, at seksualitet og hjerte, når de er forbundet, kan åbne ind mod spirituelle dimensioner.
Han beskrev det som en mulighed, ikke som et løfte eller en pligt.
Flere gange under samtalen vendte Peter tilbage til hjertet. Han brugte ikke ordet som en sentimental genvej, men som et konkret orienteringspunkt. Det sted i os, hvor taknemmelighed, medfølelse, kærlighed og sympati kan mærkes, og hvor vi kan finde retning, når vrede, fortvivlelse eller ensomhed tager over.
“Hjertet er en slags kompas …”
– Peter Høeg
Et enkelt billede, som jeg holder meget af, fordi der for mig også er noget ædelt over et kompas. Et kompas fjerner ikke landskabet. Det gør ikke vejen kortere og beskytter os heller ikke mod alt det, vi kan møde undervejs. Men det kan hjælpe os med at finde tilbage til en retning, når vi mister orienteringen. Sådan hørte jeg Peters ord om hjertet: som en stille opmærksomhed på det sted i os, hvor vi stadig kan mærke den anden som et menneske, og os selv som en del af noget større.
Mod slutningen gengav Peter en sætning, som Dalai Lama ifølge ham gav som svar på spørgsmålet om et spirituelt råd til det tyvende århundrede:
“Eat well, sleep well and keep a warm heart.”
– Dalai Lama, gengivet af Peter Høeg
Jeg holdt af, at en samtale om kærlighed, seksualitet, sårbarhed og spiritualitet kunne lande i noget så jordnært. Spis godt. Sov godt. Bevar et varmt hjerte.
Det er ingen opskrift på et let liv. Men det er måske en påmindelse om, at det dybe og det hverdagslige ikke behøver at stå i modsætning til hinanden. At vores krop, vores hvile og vores evne til at møde verden med varme også hører til på en vej, der undersøger kærlighed og seksualitet.
Bevar et varmt hjerte. Det er for mig et smukt sted at lade en særlig samtale lande. En samtale, hvor store spørgsmål kunne få lov at stå åbne uden at blive uklare.
___
Tak, kære Peter, fordi jeg for en stund måtte træde ind i dit rum, i dine tanker, din erfaring og den måde, du møder de store spørgsmål på. Den måde du møder livet på. Tak for at kunne mødes også i det felt, hvor det talte ord ikke er nødvendigt, fordi mellemrummet eller det som ligger i det uudtalte genkendes. I hjertet, bevidstheden eller et 3. sted.
Tak for din klarhed, din generøsitet og for at minde mig om, at også en undersøgelse af seksualitetens væsen kan begynde med et varmt hjerte. Tak for at dele dig og dine refleksioner i Sacred Sexuality Institute.
Mød Peter Høeg på hjemmesiden: kontemplation.dk/teamoversigt/peter-hoeeg/
Link til de artikler Peter optræder i : sacredsexuality.institute/tag/peter/
I Samtalens efterklang vender jeg tilbage til møder, der har været med til at åbne min undersøgelse af seksualitetens væsen. Hver tekst er mit personlige blik på et menneskes særlige stemme og bidrag.
Jeg deler glimt af det særlige og til tider sårbare rum, vi skabte sammen med samtidig respekt for det, der skal blive mellem os. Ingen skal føle sig udnyttet, misforstået eller brugt.
Hver tekst deles først, når den, mødet handler om, har kunnet genkende sig selv i den.
