En anden vej ind i kroppen
En stemme fra Sacred Sexuality Institute: Jakob
Nogle samtaler åbner sig straks. Andre begynder med en kant, som kan kradse lidt. Min samtale med Jakob Kærgaard hørte til den sidste. Jeg kom ind i den med mine spørgsmål om skam, tavshed, kultur, længsel og alt det, der kan gøre seksualiteten vanskelig at finde sig hjemme i.
Jakob mødte spørgsmålene fra et andet sted. Han ville gerne vide, hvad jeg helt præcist mente, når jeg stillede spørgsmål, som; Hvad vil det sige, at noget står i vejen? Hvad mener vi med seksualitet? Og hvilken erfaring taler vi egentlig fra?
I begyndelsen gjorde det mig en smule famlende. Jeg blev også nervøs for, om vi kunne bruge den time, vi havde aftalt, til noget værdifuldt. Måske var jeg mere fordomsfuld, end jeg selv vidste. Måske blev jeg usikker, fordi Jakob ofte er direkte i sit sprog, og fordi jeg indimellem oplevede, at mine spørgsmål ikke helt landede, som jeg havde tænkt dem. Eller planlagt (hvis man overhovedet kan det).
Min ofte mere spirituelle og undersøgende tilgang mødte tit hans langt mere pragmatiske blik på kroppen og seksualiteten. Eller måske er det mere præcist at beskrive hans tilgang som umiddelbar og med et sprog der ikke rummer blufærdighed.
Først et stykke inde i samtalen faldt jeg mere til ro, da jeg erfarede, at vores forskellige syn eller tilgang ikke behøver at være en ulempe. Men måske snarere er en invitation til mig om at have en øget opmærksomhed på mit eget blik på emnet.
Jakob har selv oplevet en forholdsvis stor frihed i sin seksualitet. Det var vanskeligt for mig at spejle mig i til at begynde med. Fordi en del af mig bærer på en forestilling om, at seksualiteten altid også vil rumme kampe, usikkerhed eller noget, vi skal arbejde os igennem.
Da Jakob fortalte, at han ikke umiddelbart genkender den erfaring i sit eget liv, mærkede jeg en modstand i mig. Igen måtte jeg have øje for mine projektioner, baseret på egen mistillid til at en seksualitet kan leves uden at være knyttet til en (eller flere) særlig udfordring.
Den modstand tilhører mig. Og den blev en vigtig del af min efterklang. Den mindede mig om, at jeg også kan have mine egne forestillinger om, hvordan seksualiteten må være. At et menneskes erfaring af frihed ikke behøver ligne min for at være virkelig. En pegning jeg ligeledes mødte i en anden samtale om seksualitetens væsen.
Jakob vender ofte tilbage til, at seksualitet må mødes konkret. Han arbejder især med mænd, der kommer, når kroppen ikke fungerer, som de ønsker. Det kan handle om præstationsangst, tidlig udløsning, rejsningsvanskeligheder eller en oplevelse af at have mistet kontakten til lysten. Nogle søger også hans kurser, fordi de ønsker at undersøge nydelse, vitalitet og den seksuelle energi på en anden måde.
Jakob taler om søvn, stress, bevægelse, bækkenbund og den måde, vi søger eller forbruger nydelse på. Han taler også om følelser, der kan være svære at få adgang til, og om det, der kan ligge gemt bag det, der først ser ud som et rent fysisk problem.
Som jeg oplever hans måde at arbejde på, bliver kroppen hverken et symbol, der skal fortolkes i det uendelige, eller en maskine, der skal repareres. Den bliver et sted, man kan øve sig. Et sted, hvor man kan øve sig i at mærke kroppens spændinger og reaktioner og undersøge, hvordan tempo og vejrtrækning påvirker oplevelsen.
Jeg blev også opmærksom på, at Jakob først og fremmest retter blikket mod kroppen og den konkrete praksis. Selv er jeg ofte optaget af de fortællinger, erfaringer og indre mønstre, der kan præge vores seksualitet. Det var en forskel, der var både udfordrende og berigende.
“Nogle gange handler det (bare) om at styrke din bækkenbund.”
– Jakob Kærgaard
En sætning med en på mange måder befriende ligefremhed som jeg ofte mødte fra Jakob i vores samtale. Han lader ikke alt blive til et stort eksistentielt projekt. Han minder mig om, at noget i seksualiteten også kan være kropsligt, praktisk og et sted vi kan træne. Det betyder ikke, at han afviser de dybere lag. Tværtimod oplevede jeg, at det konkrete for ham ofte er en vej ind til dem.
Vi talte længe om den praksis, han underviser mænd i. Den handler blandt andet om at bremse op, træne bækkenbunden, være bevidst om udløsning og arbejde med vejrtrækning og yoga. En invitation til en praksis hos Jakob og et eksempel på, hvordan han inviterer mænd til at tage et mere aktivt ansvar for deres egen nydelse og kropslige kontakt.
“Og i virkeligheden handler det sådan set om at forbinde din seksualitet og den seksuelle energi med resten af din krop.”
– Jakob Kærgaard
Her oplevede jeg, at for første gang i samtalen mødtes vores sprog og forståelse for seksualitet sig.
Jakob bruger ord som energi, livskraft, hjerte og følelser, men uden at gøre dem højtidelige. Han taler fra en praksis, hvor kroppen må lære noget, gentage noget og erfare noget. Jeg taler ofte fra det, der opstår i mødet mellem krop, bevidsthed, relation og ånd. Vejen ind er måske forskellig, men jeg mærkede en fælles interesse for, at seksualiteten ikke skal blive i hovedet eller reduceres til en præstation.
En anden del af samtalen handlede om mandens synlige køn i modsætning til kvindens og den vurdering, der kan følge med. Jeg spurgte ud fra en forestilling om, at mænd måske på en særlig måde bliver målt og vurderet på deres lingam. Jakob mindede mig om, at kvinders køn også er synligt i verden. Synligt hvis vi taler om fx bryster og hofter og de blikke, kroppen møder.
En anderledes måde at se kønnet på og som gjorde mig opmærksom på mine betragtninger.
Da vi senere talte om den mandlige rejsning, kom jeg til at tænke på, hvor meget et synligt køn kan komme til at bære. For nogle kan rejsningen vække uro eller frygt, måske fordi grænser tidligere har været svære at mærke, udtrykke eller få respekteret. For andre kan den blive knyttet til usikkerhed på egen kraft, lyst og det at gøre noget forkert. Vi nåede ikke frem til én forklaring. Samtalen åbnede i stedet et mere nænsomt blik på, at det samme kropslige tegn kan vække helt forskellige erfaringer og følelser hos dem, der mødes.
Mod slutningen af samtalen sagde Jakob noget, der på sin egen måde samlede mange af trådene:
“Seksualiteten er jo altid behæftet med alle mulige følelser, identiteter og forventninger.”
Det er måske netop derfor, at frihed i seksualiteten ikke er et sted, vi bare når frem til og bliver. Heller ikke når vi har gjort vores øvelser, læst vores bøger eller fået mere sprog for det, der tidligere var ordløst.
Frihed kan være en tilbagevendende bevægelse. En bevægelse mellem krop og bevidsthed, mellem lyst og grænse, mellem egen praksis og mødet med et andet menneske.
Jeg får her lyst til at tilføje, at når jeg her bruger ordet frihed, mener jeg ikke en tilstand, hvor alt er let, eller hvor vi kan gøre hvad som helst. Jeg tænker snarere på en eksistentiel frihed: muligheden for igen og igen at vælge med større bevidsthed og tage ansvar for den betydning, vi skaber i vores eget liv.
Jeg gik fra samtalen med en indre rystethed. Den handlede ikke om chok, men om, at mit syn på seksualiteten var blevet rusket. Samtalen havde tilføjet en ny vinkel til mit ofte spirituelle og terapeutiske blik: en mere konkret og kropsnær opmærksomhed. Den havde også gjort mig bevidst om, at mit blik på, hvor seksuelle udfordringer opstår, indimellem kan blive for fastlåst.
Den rystethed er berigende for mig. Den gør mig mere opmærksom på de steder, hvor jeg endnu ikke er helt vågen, og hvor jeg med fordel kan møde et andet menneske med færre forudfattede idéer. Samtalen mindede mig om, at noget ikke behøver føles let fra første minut for at blive værdifuldt. Nogle gange skal jeg først opdage, hvilken forventning jeg selv er gået ind med, før jeg kan høre, hvad det andet menneske faktisk siger.
___
Tak, kære Jakob, for at lade mig møde et blik på seksualiteten, der på flere punkter udfordrede mit eget. Og tak for den praksisnære generøsitet, du delte med mig. Tak for at dele dig og og dit perspektiv i Sacred Sexuality Institute.
Besøg Jakob på hjemmesiden: Vitalunit.dk
Link til de artikler Jakob optræder i: sacredsexuality.institute/tag/jakob/
I Samtalens efterklang vender jeg tilbage til møder, der har været med til at åbne min undersøgelse af seksualitetens væsen. Hver tekst er mit personlige blik på et menneskes særlige stemme og bidrag.
Jeg deler glimt af det særlige og til tider sårbare rum, vi skabte sammen med samtidig respekt for det, der skal blive mellem os. Ingen skal føle sig udnyttet, misforstået eller brugt.
Hver tekst deles først, når den, mødet handler om, har kunnet genkende sig selv i den.


