Er seksualitet identisk med livskraft?

Bidragsydere til denne undersøgelse inkluderer: Robert Lubarski, Stig Wøldike Sletved, David BR Camacho, Camille Rishøj Nielsen og Achim Steinhäuser.

Denne tekst er en del af en løbende undersøgelse af seksualitet som fænomen, erfaring og kraft. Den bygger på samtaler med mennesker, der arbejder med seksualitet fra vidt forskellige vinkler. Som terapeuter, teologer, tantraunderviser, healere og nysgerrige mennesker. Ikke som autoriteter. Men som stemmer i undersøgelsen sammen med min.

Er seksualitet det samme som livskraft?

Der er et spørgsmål, jeg vender tilbage til igen og igen, når jeg taler med mennesker om seksualitet. Ikke fordi det er det mest oplagte spørgsmål. Men fordi det er det, der åbner alt det andet.

Spørgsmålet lyder: Er seksualitet det samme som livskraft?

Og det korte svar er: Nej. Men de er uadskilleligt forbundet. Og forvirringen mellem dem er måske en af de mest afgørende forvirringer i vores tid.

Hvad vi tror, seksualitet er

De fleste af os er vokset op med en meget snæver forståelse af seksualitet. Den handler om kroppe. Om tiltrækning. Om sex. Om reproduktion. Og i bedste fald om nydelse og intimitet.

Det er ikke forkert. Men det er heller ikke hele billedet.

Når jeg spørger mennesker, hvad seksualitet egentlig er for dem – ikke hvad de har lært, at det er, men hvad de mærker, at det er – sker der noget interessant. Sproget skifter. Ordene bliver større. Og mange lander på det samme sted: Det handler om energi. Om en kraft, der er større end sex.

En af de stemmer i min undersøgelse beskriver det som en livsenergi. Noget, der bor i kroppen, ikke som noget man gør, men som noget man er. En kropslig fornemmelse af sig selv som menneske. En kilde, der er der, uanset om den aktiveres seksuelt eller ej.

En anden taler om seksualitet som skabelsesenergien selv. Den kreative kraft, der bevæger sig igennem os, og som ikke er begrænset til det seksuelle, men som kan lande der. Som om seksualitet er et af de steder, vi kender, hvor vi kan give os selv lov til at udfolde os fuldt ud.

Seksualitet er skabelsesenergien, den kreative energi, og den kommer vi rigtig meget i berøring med som jordisk væsen.

– Robert Lubarski

Livskraften, der søger et sted at lande

I mange gamle traditioner fra tantra til sufisme, fra de feminine mysterier til shamanistiske praksisser er der en forståelse af, at der strømmer en kraft igennem alt levende. Den har mange navne: prana, qi, kundalini, eros, livskraft. Den er ikke seksuel i sig selv. Men den kan udtrykke sig seksuelt.

Det, der er interessant, er hvad der sker, når den kraft ikke finder et frit udtryk.

Flere af dem, jeg har talt med, beskriver det på lignende måder: Når vi ikke giver plads til vores kreativitet, vores storhed, vores fulde udtryk, så søger energien andre veje. Og seksualiteten bliver et af de steder, vi forsøger at kanalisere det, vi egentlig søger. Ikke fordi seksualitet er forkert. Men fordi vi måske bruger den til noget, den ikke er skabt til alene.

En af stemmerne sætter det meget præcist: Vi fylder det ud i det, vi kalder sex. Men i virkeligheden søger vi adgang til noget meget større, vores eget fulde udtryk, vores sjæl, det guddommelige i os selv.

Det er ikke en dom over seksualitet. Det er en udvidelse af den.

Seksualitet er en voldsom kraft. Det er guldskat, vi alle bærer og som vi alle har. For nogle kvinder kan den være svær at forvalte, fordi mange har oplevet, at den bliver misforstået og endda misbrugt.

– Camille Rishøj Nielsen

Når seksualitet mister sin magi

Der er en oplevelse, mange kender: At seksualiteten kan føles tom. Mekanisk. Som om noget mangler. Som om man søger noget, man ikke helt kan finde. Heller ikke i det seksuelle møde.

Jeg tror, det er her, forvirringen mellem seksualitet og livskraft bliver tydeligst.

Hvis vi forveksler de to – hvis vi tror, at det, vi egentlig søger, er seksuel tilfredsstillelse, når vi i virkeligheden søger forbindelse, udtryk, storhed, det guddommelige – så vil seksualiteten altid komme til kort. Ikke fordi den er utilstrækkelig. Men fordi vi beder den om at bære noget, den ikke kan bære alene.

En af samtalerne i min undersøgelse handler netop om dette: Om manden, der har lagt meget af sin livslykke ud på seksualitet. Og som langsomt begynder at opdage, at det, han egentlig søger, er noget andet. En tilladelse til at lade livskraften strømme frit, ikke kun seksuelt, men kreativt, spirituelt, relationelt.

Det er en bevægelse, jeg genkender hos mange. Og det er en bevægelse, der kræver, at vi stiller et andet spørgsmål end det, vi plejer.

Jeg tænker min seksualitet som økosystemisk. Hvis jeg prøver at lade min seksualitet, min krop og mit cellesystem følge naturens økologi, så giver det mening. Måske skal vi som mennesker vide, at vores seksualitet har sådan en cyklus? Den også gerne være tung. Nedadgående og stille. Den skal ikke peake hele tiden. Jeg tror den allerstørste forbundethed ligger i at tilslutte os vores vores cyklus, også vores seksualitet.

– David BR Camacho

Ikke identiske, men uadskillelige

Så er seksualitet identisk med livskraft?

Jeg tror, svaret er: Nej. Livskraften er større. Den er det, vi er lavet af. Den strømmer igennem alt. Vores kreativitet, vores spiritualitet, vores relationer, vores krop, vores seksualitet.

Men seksualiteten er et af de steder, livskraften kan mærkes mest intenst. Et af de steder, vi er mest nøgne. Mest levende. Mest til stede.

Og måske er det derfor, seksualiteten er så ladet. Så fuld af længsel, skam, forventning og magi på én gang. Fordi vi mærker livskraften der. Og vi ved ikke altid, hvad vi skal gøre med den.

Det, jeg hører i samtalerne, er en bevægelse mod en større forståelse. Ikke seksualitet som noget snævert og skamfuldt. Ikke seksualitet som noget rent og åndeligt, adskilt fra kroppen. Men seksualitet som et af de steder, livskraften kan leve fuldt ud. I kroppen, i mødet, i nydelsen, i det guddommelige.

Seksualitet er også sansninger, Og jeg oplever, at de ofte peger på noget. At de kommer med en mulighed – et tilbud om kærlighed. På samme måde som verden og naturen ofte gør. Tit får vi det dog forvrænget på forskellige måder. Vi misforstår invitationen. Det betød fx at jeg kom til at gemme mig for livet.

– Stig Wøldike Sletved

En invitation

Jeg inviterer dig nu til at stille dig selv et spørgsmål. Ikke for at finde et svar, men for at mærke, hvad der sker, når du holder det:

Hvornår mærker du livskraften i dig? Og hvad sker der, når du kalder det seksualitet?

Der er ingen rigtig svar. Men der er måske en ny opdagelse.

Foto: Aqin (Pexels)