Når kærligheden møder kroppen

Denne tekst er en del af en løbende undersøgelse af seksualitet som fænomen, erfaring og kraft. Den bygger på samtaler med mennesker, der arbejder med seksualitet fra vidt forskellige vinkler. Som terapeuter, teologer, tantraunderviser, healere og nysgerrige mennesker. Ikke som autoriteter. Men som stemmer i undersøgelsen sammen med min.

Hvorfor jeg undersøger kærlighed og seksualitet

Kærlighed og seksualitet er to tæt forbundne, men forskellige grundpiller i et menneskeliv.

Derfor kan jeg heller ikke undersøge seksualitetens væsen uden at tale om kærlighed. De to felter fletter sig ind i hinanden igen og igen. I vores længsler. I vores relationer. I vores forestillinger om, hvem vi er, og hvad vi håber at få lov til at opleve sammen med et andet menneske.

Samtidig er de ikke det samme.

Vi kan elske et menneske højt og opleve, at seksualiteten fylder lidt, har forandret sig eller slet ikke er en del af relationen. Vi kan møde et andet menneske seksuelt uden at være forelskede eller ønske et fælles liv. Vi kan længes efter intimitet, berøring eller fortrolighed uden at længes efter sex. Og vi kan leve et rigt liv, alene eller i fællesskaber, uden at et parforhold skal være målestokken for, om kærligheden findes.

Alligevel kommer ordene ofte til at glide sammen.

Kærlighed skal bevises gennem lyst. Erotiske møder skal helst føre til forelskelse. Et parforhold skal rumme nærhed, venskab, tryghed, begær, livsmening og fælles retning på én gang. Når livet ikke følger den fortælling, kan vi hurtigt få den tanke, at der er noget galt. Med relationen, kroppen, den anden eller os selv.

Det er den tanke, jeg ønsker at standse op ved og undersøge. 

To rum, hvor vi kan blive særligt sårbare

At give et andet menneske adgang til hjertet kan kræve mod.

At give et andet menneske adgang til kroppen kan kræve mod på en anden måde.

For nogle kan det føles lettere at åbne for seksualiteten end for hjertet. Det seksuelle møde kan opleves som mere overskueligt end at vise sin følelsesmæssige sårbarhed eller lade et andet menneske få betydning. For andre forholder det sig modsat: Kærligheden og den følelsesmæssige fortrolighed kan være lettere at give plads til end kroppens lyst, nøgnehed eller erotiske udtryk.

Begge steder kan vi komme tæt på det, vi skammer os over, det vi længes efter, det vi beskytter, og det vi endnu ikke helt har ord for. Mange af os kender oplevelsen af at føle os forkerte i en af de to bevægelser. For meget. For lidt. For lukkede. For åbne. For langsomme. For krævende. For forsigtige. For længselsfulde.

De stemmer opstår sjældent ud af ingenting.

De kan være præget af kultur og historie. Af de ord, vi lærte eller aldrig lærte. Af billeder af kroppe, relationer og lyst. Af familiefortællinger, tro, normer, afvisninger, tab og forventninger. Af alt det, der gennem et liv kan få os til at tvivle på, om der er plads til den måde, vi mærker kærlighed, seksualitet og nærhed på.

Jeg tror, at mange bærer på en stille erfaring af, at de skal være på en bestemt måde for at kunne blive mødt. At kærligheden kræver noget af kroppen. Eller at kroppen skylder kærligheden noget.

Den forbindelse vil jeg gerne undersøge med stor varsomhed.

For ingen skal presses til at føle mere, ville mere eller åbne sig på en bestemt måde. Ingen relation skal ligne en anden for at være virkelig. Og ingen form for lyst, fravær af lyst, seksualitet eller kærlighed gør et menneske mere værd end et andet.

Kærlighed og seksualitet er beslægtede og forskellige

Kærlighed kan rumme omsorg, hengivenhed, ømhed, ansvar, venskab, tilknytning og glæden ved et andet menneskes eksistens.

Seksualitet kan rumme krop, sansning, lyst, fantasi, tiltrækning, nysgerrighed, energi, grænser og liv. For nogle er den stærkt knyttet til kærlighed. For andre lever den på andre måder eller fylder mindre. Den kan være tydelig i perioder og stille i andre. Den kan være en del af et parforhold, et alene-liv, en ny forbindelse eller slet ikke være det, der står forrest lige nu.

Intimitet er et tredje ord, som jeg ofte vender tilbage til.

For mig kan intimitet være den fortrolighed, der opstår, når to mennesker mødes med opmærksomhed. Den kan have en erotisk tone. Den kan være en samtale, hvor noget sandt får lov at blive sagt. Den kan være en hånd, som bliver holdt, et blik, en fælles stilhed eller oplevelsen af at kunne blive i sig selv, mens man er nær et andet menneske.

Et intimt rum behøver ikke at føre videre.

Det behøver heller ikke at ligne det, mange af os først tænker på, når vi hører ordet sex. Penetration er én mulig seksuel praksis blandt flere. Den er hverken målestok for intimitet, bevis på et levende kærlighedsliv eller adgangsbillet til at forstå sin egen seksualitet.

Den præcisering betyder noget for mig.

Den giver plads til flere kroppe, flere livssituationer og flere måder at være menneske på. Den kan også aflastes fra den idé, at et seksuelt møde altid skal udvikle sig, eskalere eller ende et bestemt sted. Nærhed kan godt have værdi, selv når den ikke bliver til mere.

Når vi tør tale mere sandt

Jeg ønsker ikke at gøre kærlighed og seksualitet til endnu et felt, hvor vi skal lykkes.

Jeg ønsker heller ikke at lægge en smuk fortælling ned over noget, der kan være svært. Erotiske og kærlige relationer kan rumme glæde, tryghed og en særlig form for genkendelse. De kan også rumme forskellighed, tvivl, savn, misforståelser og de øjeblikke, hvor vi opdager, at to menneskers længsler ikke følges helt ad.

Der findes ingen enkel opskrift på at være i det.

Men jeg tror, at noget ændrer sig, når vi tør tale mere nøjagtigt om det, der faktisk foregår. Når vi kan sige: Jeg ved ikke endnu. Jeg længes efter noget andet. Jeg holder af dig, og min lyst ser anderledes ud lige nu. Jeg ønsker nærhed, men ikke sex. Jeg ønsker at blive mødt langsommere. Jeg har brug for at tale om det, før jeg ved, hvad jeg selv mener.

Sådanne ord løser ikke nødvendigvis det svære.

De kan give det svære en plads, hvor det ikke behøver at blive til skam eller tavshed.

En invitation til at fortsætte undersøgelsen i dig

I de kommende artikler vil jeg blandt andet undersøge, hvordan kroppen kan glide ind i præstation, hvad der sker, når to mennesker længes efter hinanden uden at blive ét, og hvorfor nærhed har brug for rammer, aftaler og frihed til at ændre mening.

Jeg vil også vende mig mod de større ord, vi lægger ind i kærligheden: tro, troskab, mening, frihed og håb. Og jeg vil blive ved det spørgsmål, der for mig er både enkelt og svært: Hvad gør vi, når kærlighed, længsel, tryghed og erotik ikke falder sammen?

Jeg søger ingen færdige svar.

Jeg vil gerne åbne et felt, hvor vi kan undersøge disse spørgsmål sammen. Med respekt for, at vores historier, kroppe, ønsker og grænser er forskellige. Med plads til, at nogle genkender sig selv i kærligheden som et seksuelt rum, og andre ikke gør. Med bevidstheden om, at intimitet kan have mange former, og at hver enkelt af os har ret til at finde et sprog, der føles sandt.

Måske begynder det med at spørge:

Hvad betyder kærlighed for mig?

Hvad betyder seksualitet for mig?

Hvor mødes de — og hvor har de brug for at få lov til at være forskellige?

Inger Hjort
Sacred Sexuality Institute 

Foto: Alexander Krivitskiy (Pexels)